Cinco Jotas

100% iberico fra Jabugo. Håndværk siden 1879.

Cinco Jotas har produceret iberisk skinke siden 1879. Skinkerne kommer fra 100 % iberiske grise, der lever frit i dehesaen i det sydvestlige Spanien. Her bevæger de sig over store områder og spiser under montaneraen især agern og naturlige urter – en kombination, der er med til at give kødet den karakteristiske fedtmarmorering og bløde tekstur.

Det begynder med grisen
Den iberiske gris har en naturlig evne til at lagre fedt i muskulaturen. Sammen med bevægelse og agern som en vigtig del af føden udvikler det den fine marmorering, der kendetegner skinken. Fedtet er blødt og smelter ved lave temperaturer, så en tynd skive næsten smelter på tungen.

Tid gør resten
Efter slagtning saltes skinkerne i hånden og modnes langsomt i Cinco Jotas’ kældre. Temperatur og luftfugtighed skaber de rette forhold for den lange, naturlige modning, hvor fedt og proteiner nedbrydes og udvikler skinkens dybe smag og aroma. Hver skinke følges og vurderes individuelt, og hele processen kan tage op til fem år.

Derfor skal du vælge Cinco Jotas

100% iberico – skinkerne kommer fra renracede iberiske grise

Grisene er agernfodret, hvilket bidrager til skinkens karakteristiske
fedt og smag

5 års håndværk – lang modning  udvikler den gode smag og aroma

Fritgående i dehesaen – grisene lever frit og finder naturligt føde i det åbne landskab

Öxneholm

Cookie overblik

Dette website bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores website, samt hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af websitet du finder mest interessante og nyttige.