CO2-neutralt elforbrug

Vi har en ambitiøs plan om at reducere vores elforbrug med 25% i forhold til 2018, og det vel at mærke allerede inden udgangen af 2020. Det kan lade sig gøre efter en stor investering i nyt køle- og ventilationsanlæg, der både skal nedbringe strømforbruget og den mængde af CO2 der udledes fra anlægget.

I slutningen af maj besluttede vi os yderligere for også at undersøge mulighederne for at benytte CO2-neutral strøm i hele virksomheden, og efter en kort samtale med vores forsyningsselskab, får vi nu al vores el fra vindenergi. Det betyder at vores elforbrug nu er CO2-neutralt og vi sparer således årligt klimaet for 190 tons CO2. Det svarer til 35% af vores samlede CO2-udledning i 2018.

At tilvælge CO2-neutral el koster lidt ekstra, men det giver rigtig god mening, når man med en så nem og hurtig proces kan træffe et af de rigtige valg for klimaet – og vi håber sådan at flere af vores kollegaer og andre virksomheder snart følger trop. For os var det nemlig slet ikke et svært valg.

Samtidig anerkender vi dog også at den CO2-neutrale el kun er et lille skridt på vores vej mod bæredygtighed. At drive en ansvarlig produktionsvirksomhed kræver andet end at se på blot CO2-udledning og energiforbrug. Derfor fortsætter vi ufortrødent med at arbejde videre på bl.a. at nedbringe mængden af emballage og plastic, at reducere madspild hos os selv og vores kunder, at tilvælge leverandører med ansvarlig produktion og god dyrevelfærd, og hele tiden at lede efter flere og nye klimavenlige produkter til vores sortiment.

Åbningstider

Mandag – fredag:
kl. 07.00 – 14.00

Følg os på