Job og karriere i
Öxneholm A/S

I Öxneholm A/S drives vi af engagement og ordentlighed, og som en del af vores værdigrundlag er det hjørnestenene i vores succes.

Vores vigtigste ressource er vores medarbejdere, der sammen med vores kunder og varerne i vores sortiment udgør fundamentet for vores virksomhed.

Derfor bestræber vi os på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor du kan bruge vores stærke faglighed og kærlighed til håndværket til at realisere dit potentiale. Hos os kan du lære af de bedste og omgive dig med passionerede mennesker i en organisation, der hver dag leverer kvalitetskød til nogle af landets dygtigste fagfolk, bedste restauranter, køkkener og kantiner.

Det kan du arbejde
med hos os

Med mere end 70 medarbejdere er vi en stor og mangfoldig arbejdsplads med en bred vifte af job- og karrieremuligheder.

Vores teams og afdelinger består af pølsemageri og forædling, opskæring og produktion, ekspedition og pakkeri, kørsel og distribution samt administration og salg.

Hvis en karriere med kød, gastronomi og logistik er noget for dig, rummer vi det hele og sikrer, at du kommer til at arbejde sammen med passionerede mennesker i en organisation, der altid stiler efter udvikling – både i vores produktudvalg og på det personlige plan.

Se vores ledige stillinger her.

Sådan bliver du en del af Öxneholm A/S

Vi har mange forskellige afdelinger hos Öxneholm A/S og du kan se vores aktuelle ledige stillinger her.

Besøg også vores virksomhedsprofil på Jobindex for at se, om der pt. er ledige job – find vores Jobindex-profil her, eller søg efter Öxneholm på Jobindex.dk.

Ønsker du at søge uopfordret, er du altid velkommen til at sende din ansøgning til vores mail: job@oxneholm.dk.

Vi giver dig besked, når vi modtager dine oplysninger, og hvis din ansøgning opfylder vores krav, inviterer vi dig til en samtale.

Sådan er det at arbejde her

Når du arbejder hos Öxneholm A/S, bliver du en del af en spændende virksomhed, hvor der altid er fart over feltet. Men du bliver også en del af en fremsynet virksomhed, som tager bæredygtighed og globalt ansvar seriøst. Vi arbejder konstant på at reducere vores klimamæssige fodaftryk og vi stræber efter at være frontløber på den grønne omstilling i vores branche.

 

Samtidig har vi et stort fokus på trivsel, da det er vigtigt for os, at alle vores medarbejdere trives hos Öxneholm og føler, at der er plads til hver enkelt. Vi tilstræber altid at have et godt fysisk, psykisk og sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere, uanset hvor man er placeret i organisationen, og vi bestræber os på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder har det godt og føler sig værdsat.

 

Vi deler vores hverdag på vores Öxneholm-app, vidensdeler og holder os ajour med arbejdsplaner m.v.

Åbningstider

Mandag – fredag:
kl. 07.00 – 14.00

Følg os på