Distribution

Vi kører dine varer ud til dig i vores egne kølebiler. Sådan lever vi op til de veterinære krav fra myndighederne, og sådan sikrer vi at dine varer er helt friske, når du modtager dem.

Vores kølekasser er kraftigt isoleret, og når varerne er på bilen, holder vi temperaturen på under 2 grader under hele kørslen. På den måde ved du at kølekæden først bliver brudt i det øjeblik du skal bruge din vare.

Egenkontrol

Hver dag gør vi alt for at sikre at du får præcis den oplevelse, som du forventer.

Fødevarelovgivningen kræver en del, men det er ikke altid nok, synes vi. Så vi kontrollerer os selv og tro os: Vi er skrappe! Vi producerer mange forskellige produkter og her skal man være opmærksom på risikoen for krydskontaminering. Det er meget, meget vigtigt at råvarerne holdes adskilt fra hinanden og at de kan spores – både tilbage til leverandøren og frem til kunden, dig. Vi sætter en ære i at sikre dig så godt som overhovedet muligt.

Tilbagekaldelser

Der skal ikke være noget i vores varer som ikke hører hjemme i dem. Ikke det mindste støvkorn eller lillebitte fremmedlegeme. Opdager vi sådan et eller en mangelfuld mærkning, eller registrerer vi bakterier over et acceptabelt niveau, reagerer vi omgående og tilbagekalder varen. Det er et led i vores omfattende kvalitetsstyring og vi tøver ikke et sekund.

Med vores sporbarhedsstyring kan vi se nøjagtigt hvilke varer du har modtaget og er der noget, kontakter vi dig med det samme og sender i samme ombæring en skrivelse, du kan bruge i din egenkontrol.

Godkendelser

Produktion:
Opskæring, hakning, pakning og salg af kvæg, svin, får, geder og hovdyr holdt som husdyr af dansk og udenlandsk oprindelse med henblik på afsætning i Danmark, øvrige EU og tredjelande.

Tilvirkning af marineret fjerkræ, baseret på fjerkræ af dansk og udenlandsk oprindelse med henblik på afsætning i Danmark, øvrige EU og tredjelande.

Tilvirkning af kødprodukter, baseret på kød af dansk og udenlandsk oprindelse med henblik på afsætning i Danmark, øvrige EU og tredjelande.

Opbevaring og salg af færdigpakket kød og kødprodukter, som ikke er af egen produktion.

Økologi:
Öxneholm A/S er godkendt til handel, produktion og tilberedning af økologiske produkter.

Indfrysning og lageropbevaring:
Virksomhedens autorisation omfatter indfrysning af fersk kød, ferske fjerkræprodukter, tilberedt kød og kødprodukter. Ligeledes må førnævnte produkter lagerføres.

Åbningstider

Mandag – fredag:
kl. 07.00 – 14.00

Følg os på